Splitleasing

Splitleasing; firmabil med fordele

Hvad er splitleasing?

Splitleasing, der også kaldes del-leasing, er en leasingform, hvor en bil flexleases af arbejdsgiveren/virksomheden og den ansatte i fællesskab. Med splitleasing betaler hver part udelukkende for den del af den samlede kørsel, der vedrører firma hhv. privat. Det vil med andre ord sige at hvis bilen bruges 80% af tiden i erhvervsmæssig øjemed, betaler arbejdsgiveren eller virksomheden 80% af de samlede biludgifter, og den ansatte betaler de resterende 20%. De biludgifter, der deles, er førstegangsydelsen, den månedlige leasingydelse, brændstof, forsikring, service og reparation samt den grønne ejerafgift.

Med splitleasing betaler arbejdsgiveren/virksomheden ikke for den private anvendelse, og den ansatte undgår derfor helt beskatning. I praksis oprettes der 2 leasingaftaler på bilen – en til arbejdsgiveren eller virksomheden, og en til den private bruger.

 

Splitleasing = en lækrere firmabil

Idet splitleasing er en form for flexleasing, er der mulighed for at finde biler udenfor landets grænser, og dette større udvalg indeholder typisk biler med udstyr, der ikke er i traditionelt udbudte firmabiler i Danmark. Det gør det muligt at kombinere drømmebil med firmabil, og en lækker bil gør hverdagen lidt lettere.

 

Splitleasing giver fordele til dig og din arbejdsgiver eller virksomhed

Rigtig mange firmabiler købes eller erhvervsleases af virksomheden, der betaler alle udgifter dertil, og medarbejderen beskattes 20/25% af bilen, uafhængig af hvor meget den anvendes i privat regi.

Splitleasing deler udgifterne til bilen op jfr. den konkrete fordeling af hhv. erhvervsmæssig og privat brug, og både virksomhed og bruger slipper derfor billigere end ved brug af den traditionelle firmabilsmodel, da hele skattebetalingen undgås.

 

Splitleasing er nemt at administrere

Den regelmæssige administration af splitleasing-aftalen kræver næsten ingenting af hverken arbejdsgiver/virksomhed eller bruger. Alle biler, der kører på en aftale fra Formula Leasing, har en GPS tracker installeret, og via Formula GPS app’en, logges den daglige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel nemt og hurtigt ved starten af hver køretur.

Systemet bag giver dig fuldt overblik over både kørsel og fordeling, og det er nemt at finde historiske data, rette kørselsfordeling og godkende månedsopgørelser på Mac, PC eller smartphone.

 

Vil du vide mere om splitleasing?

Del-leasing er i mange tilfælde den gunstigste vej til en næste drømme-firmabil. Vi hjælper gerne med at vurdere behov og muligheder, så kontakt os allerede i dag på tlf. 7023 0901 eller mail kg@formulaauto.dk for mere info om splitleasing.

Vi tilbyder en uforpligtende dialog om og gennemgang af hvilke fordele splitleasing giver jer.

Læs også om flexleasing her >