Nyheder // Events

Udnyt finte, mens du venter på drømmebilen

Den 08. oktober 2018

bmw sidelæns hop formula leasing

Nedenstående tekst er fra en artikel i Børsen Biler 31/8/18, hvor motorjournalist Steen Bachmann spurgte Formula Leasing om begrebet Sidelæns Hop.

Flexleasing er en finansieringsform, hvor man betaler et leasingselskab for at få rådighed over en bil i en periode, og afregner registreringsafgift til staten på månedlig basis i stedet for at betaledet hele på én gang. Reglerne gør det mest fordelagtigt at lease en bil, der er fyldt tre år, men hvad nu, hvis drømmebilen er yngre end dét?
Det er tilfældet for en kunde hos Formula Leasing, der har forelsket sig i plug-in hybriden BMW 740e. Den kan køre op til 40 km alene på strøm og er en attraktiv kombination af øko- og luksusbil. Varianten kom på markedet i foråret 2016, og de få brugte biler der er udbudt, er derfor kun lidt over to år gamle nu.

Kunden vil gerne vente, til bilen fylder tre år, blandt andet fordi der er konsekvenser for firmabils-beskatningen, hvis den indregistreres på danske plader før den fylder tre år i foråret 2019. Det er her, begrebet ”sidelæns hop” kommer i fokus.

Det skal forstås på den måde, at det er muligt at lease en anden og ofte lignende bil i venteperioden.

 

Midlertidig leasingkontrakt

”I dette eksempel foreslår vi kunden at lease en næsten tilsvarende og netop tre år gammel BMW 750i indtil den helt rigtige bil er tre år gammel og fundet i de rigtige specifikationer. Når den er fundet, udgår den første aftale til fordel for en mere fordelagtig leasingaftale på drømmebilen, der i mellemtiden er fyldt tre år,” lyder forklaringen.

I tilfælde af, at drømmebilen bliver tilgængelig efter for eksempel otte måneder, tilbyder Formula Leasing at tage den ”midlertidige” bil i bytte, så kunden får sin drømmebil hurtigst muligt og uden bøvl.

 

Hvad med prisen for fleksibiliteten?

Det lyder godt, men koster vel en bondegård i gebyrer?

”Vi køber den midlertidige bil til en konkret markedspris på mobile.de den dag, hvor vi køber den, så vi ved, at den bliver købt til den helt rigtige kurs. Når kunden er klar til at skifte til den endelige bil, tager vi den midlertidige i bytte til en pris, der ligeledes er afspejlet af niveauet på mobile.de. Da bilen er afgiftsfri, behøver vi ikke ret meget i avance".

 

Sparer 6900 kr. om måneden

Kunden står til en betydelig besparelse ved at lease en ottecylindret 750i, mens han venter på sin 740e. Hvis han skulle have en 740e i dag, hvor den er 24 må-neder gammel, ville den månedlige ydelse inklusive moms og forskringvære 16.875 kr. En 750i, der er fyldt tre år, koster aktuelt 9975 kr. om måneden.

Det skal også med i beregningen, at den skattemæssige fordel på de to leasingbiler er enorm – medmindre kunden tegner en såkaldt delleasing-kontrakt.

”Der er naturligvis kunder, der vil have deres drømmebil med det samme og er ligeglade med afgifterne, men langt de fleste vil gerne gøre en god forretning. Og en 750’er er jo ikke ligefremnoget dårligt alternativ i den periode”


---------------------------------o---------------------------------

Spørg os!

I tilfælde af at du har et eller flere spørgsmål, som vi ikke har besvaret herover, skal du ikke tøve med med at tage fat i os på tlf. 7023 0901 eller email rbj@formulaauto.dk, så vil vi med glæde svare på alle spørgsmål omkring sæsonleasing og flexleasing.
Formula Leasing har været i branchen siden 2010, og har en unik specialist-viden om biler, marked, økonomi, regler, jura og afgifter. Det kommer dig som forbruger til gode, og vi er altid klar med branchens mest kompetente rådgivning omkring flexleasing, del-leasing og sæsonleasing til både private og erhverv.

Om os

Formula Leasing er markedsledende indenfor Flexleasing og Del-leasing af biler i luksus-segmentet. Selskabet er en del af den velkonsoliderede Benjamin Capital-gruppe, som blandt andet har importeret og forhandlet Maserati og Ferrari siden 1987
Se mere om os her på sitet og følg os på Facebook og LinkedIn for flere nyheder og updates om biler, tilbud, love og regler, events og meget mere.

Nyheder // Events