Ferrari leasing

Ferrari leasing & flexleasing

Den ikoniske og ultimative italienske superbil

Hører du til dem, der altid har haft et brændende ønske om at sætte sig bag rattet i motorsportens ikon nummer ét, Ferrari?

Den drøm kan Formula Leasing opfylde for dig med Ferrari leasing. Vi har finansieret bildrømme med flexleasing siden 2010 – tyske stationcars, italienske sportsvogne, engelske firhjulstrækkere og andre ædelbiler. Vores leasing-eksperter har hjulpet mere end tusind bilelskere med at få nøglerne til deres bildrøm – flere af dem med Ferrari leasing.

 

Ferrari flexleasing hos formula-leasing

 

Få den bedste Ferrari leasing

Med Ferrari leasing skal du kun finansiere og forsikre selve bilen, ikke også hele afgiften. Det giver dig flere penge til overs til drømmen – bilen. Men vi kan også tilbyde en række andre leasing-instrumenter, der måske passer bedre til lige netop din situation og til din ønske-Ferrari – Del-Leasing, sæsonleasing og meget andet.


Find din Ferrari flex-leasing-bil her. Eller lad os hente den hjem for dig

Vi har adskillige Ferrari på lagerlisten – måske også din. Hvis ikke, så fortæl os om din kommende Ferrari. Så hjælper vi dig med at finde den. Vi handler over hele Europa og kan støtte og råde dig hele vejen, fra køb af bilen over toldsyn til levering i din indkørsel. Vores årelange erfaring sikrer dig et hurtigt forløb og en høj grad af personlig service. Og du får unikke Formula Leasing fordele som forsikring, plader, leveringsomkostninger og en super-klargøring af bilen med i prisen.

 

 

Hvad hedder din Ferrari leasing-drøm?

Ferraris modelprogram er præget af sportsmodeller og specialbiler. Hos Formula Leasing er det især modellerne California T F1, Berlinetta og Ferrari FF DCT, der er træk i.

Selvom biler til flexleasing normalt er 3-5 år gamle, så er efterspørgslen også stor på klassikere med flere år på vejen, når det drejer sig om Ferrari. For eksempel den verdensberømte Ferrari 512 BB og nyere udgaver af 512.

 

Derfor Ferrari leasing via Formula Leasing

Få din næste Ferrari gennem Formula Leasing. Vi tilbyder grundighed og erfaring i et område med mange fælder – og en masse fordele inkluderet i prisen, som du ikke få andre steder. Læs mere her.

 

Ferrari flexleasing hos formula-leasing

 

HISTORIEN BAG FERRARI

Ferrari blev officielt etableret i 1947 af Enzo Ferrari. I dag er de fleste bilentusiaster enige om, at Ferrari som bilmærke er noget af det ypperste og bedste der findes. I flere generationer har Ferrari produceret nogle af verdens mest prestigefyldte og ekstravagante sportsvogne.

Ferrari har været dominerende i diverse racerløb, men særligt i Formel 1 har de gjort sig bemærket med over 200 sejre og 31 verdensmesterskaber. Intet andet bilmærke har vundet lige så mange titler inden for motorløb som Ferrari, hvilket har gjort Ferrari elsket verden over.

 

Historien bag Ferrari

Som producent af sportsbiler til gadebrug blev Ferrari SpA. grundlagt i 1947. Men allerede i 1929 etablerede Enzo Ferrari virksomheden Scuderia Ferrari, som sponsorerede racerkørere og byggede banebiler. Da han begyndte at bygge gadebiler, blev Scuderia en division inden for Ferrari koncernen. Den dag i dag er Scuderia ansvarlig for udvikling af de succesfulde røde Formel-1 biler. Gennem hele sin historie har Ferrari deltaget i racerløb og stadfæstet sit image som et af verdens mest eftertragtede bilmærker.

Motorsport er passionen Hele Ferraris brand er bygget op omkring kærligheden til motorsporten og med teknologien som fundament. Og det er der ikke noget mærkeligt i. For Enzo Ferrari begyndte sin karriere som racerkører, blev teamchef for forskellige producenter, for til sidst at begynde at udvikle sine egne biler, bl.a. gennem Scuderia. Efter krigen kunne det ikke gå stærkt nok for Enzo med at komme i gang med racerbilerne igen. Han satte sit nye værksted op i Maranello 10 km syd for Modena. Enzo Ferrari indså imidlertid hurtigt, at præmierne fra løbene ikke var nok til at finansiere racerteamet. Derfor besluttede han også at bygge gadebiler på grundlag af racerbilerne for på den måde at skaffe penge til passionen – motorsporten.

 

Gennembruddet med Ascari Det skulle vise sig, at passionen ikke kun begrænsede sig til racerbilerne. I 1947 kørte den første model under eget navn, den 12-cylindrede 125 S, ud fra fabrikken i Maranello. Bilen vandt et løb i Rom allerede samme år og styrkede kun Enzos tro på mærket. Først i 1951 kommer det afgørende gennembrud. Her vinder den lille fabrik det første af imponerende 31 Grand Prix-sejre i Formel 1. Køreren var den legendariske Alberto Ascari, en af de største stjerner nogensinde på Formel 1-himlen.

 

Flere sejre end alle andre I årtier har Ferrari produceret nogle af verdens hurtigste og mest eftertragtede sportsvogne, og i mere end 60 år har Ferrari været dominerende på alverdens racerbaner. Ferrari har vundet langt over 200 F1 sejre, 31 verdensmesterskaber i F1, 9 generelle sejre på Le Mans og mere end 35 verdensmesterskaber i GT– og sportsprototyperace. Intet andet mærke har opnået tilsvarende resultater.

 

Hvilken Ferrari er den bedste?

Der er bygget flere ikoniske modeller i Maranello en i de fleste andre bilbyer. Et af de mange eksempler er Ferrari 458 Italia GT2. Endnu en top-vindende bil med sejre i Le Mans i 2012 og 2014 og i adskillige andre international løb. Senest vandt vores egen Christina Nielsen US Le Mans Series i 2016 i en 458 Italia GT2. En bil, der på BBC’s Top Gear blev omtalt som ”probably the best sportscar ever built”. En udtalelse, som gamle Enzo Ferrari i øvrigt ville være uenig i. Han holdning var, at den bedste Ferrari altid var den næste.

 

Den danske forbindelse.

Enzo Ferrari døde 90 år gammel i 1988, men året før startede salget af Ferrari i Danmark. Det var den navnkundige danske bilmand Ole Damgaard-Nielsen, der fik mærket til landet. Først troede italienerne ikke rigtigt på dette nordlige marked med det dårlige vejr og de høje bilafgifter. Men Ole Damgaard gik til den og solgte hele 30 styk af klassikeren F40 samme år. I øvrigt den sidste bil, Enzo Ferrari personligt godkendte. Bilen var i flere år verdens hurtigste masseproducerede og er blevet til et af bilhistoriens store ikoner. På en måde er det altså Ole Damgaards fortjeneste, at der i dag står bilhistorie i mange danske garager.

 

I 2007 overtog Formula Automobile salget af Ferrari (og Maserati).



Læs mere om Ferrari Flexleasing hos Formula Leasing her