Ring Knutstorp


Som følge af regeringens seneste udspil må vi efter 8. juni samles op til 50 personer. Dette betyder, at vi kan gennemføre FORMULA-klassikeren Track & Test-drive omend i en tilpasset udgave. 

Fuld ansvarlighed - fuld refusion
Vi vil afvikle arrangementerne under hensyntagen til de gældende regler og anbefalinger, og skulle vi mod forventing være nødt til at aflyse, refunderes alle betalinger fuldt ud.

Info

Hvis du ejer en superbil, kan det godt føles en anelse begrænsende at køre rundt i trafikken. Det gør vi noget ved hos Formula. Track & Test er ensbetydende med banekørsel med din hurtige bil under sikre og kontrollerede forhold. Nå ja, så stiller vi også et par biler frem, som du kan teste.   

Track & Test hos Formula er en genganger år efter år. Og det er der en god grund til. Udover at folk mødes med gode gamle kendinge, så er vi efterhånden så gode til at stykke dette arrangement sammen, så det forløber smidigt og professionelt med fokus på dig og din bil.

Vi har to baner på programmet. Den klassiske Jyllandsringen, som har den særlige fordel at være uden støjbegrænsning, og så vores alle sammens Ring Knutstorp. Du kan med fordel deltage i begge arrangementer eller blot det ene.

Opnå en rabat på DKK 1.500 ved deltagelse i begge Track & Test.
Jyllandsringen - 27. juni.
Knutstorp - 18. august.

Alle biler af alle mærker er velkomne, så længe den kan kategoriseres som en sportsvogn. Som en service kan vi fragte din bil til og fra banerne – det er helt op til dig.

Forplejning, god kaffe og teknisk service klares af os, og vores professionelle instruktører står helt klar til at rådgive kvalificeret om alt fra bremseteknik, indstyringsskurver og generel banekørsel. Afhængig af deltagerantal og de tilmeldte biler kan dagene blive inddelt i stints, så vi skaber lidt mere plads til den gode og sikre oplevelse for alle.

Når du er færdig med at udfordre din bils sublime teknik og overskud i din egen bil, så medbringer vi testbiler fra Ferrari og Maserati, der står til fri disposition.

EVENT

Track & Test
STED Ring Knutstorp
DATO 18. august
PRIS

DKK 3.495,- (pr. bil)
Ledsager DKK 595,- 

Tilmeld begge Track & Test
DKK 5.995,- (Spar 1.500,-)
Ledsager DKK 995,- (Spar 385,-)

Jyllandsringen - 27. juni
Knutstorp - 18. august

SÆRLIGT Transport af din bil i åben trailer
T/R DKK 2.995,- per event
Events